Andreas Olesen was born on an unknown date and died 4 May 1837 Fjelsø, Denmark of He was killed.
Children
| Name | Birth | Death | Joined with |
| Johannes Andreasen (1834-?) | 25 February 1834 Veggerby Sogn, Rebild Municipality, North Jutland Region, Denmark (Hornum Herred, Ålborg Amt) | Sidsel Marie Jensen (1822-1873) | |
Siblings
Residences
Footnotes (including sources)
| ‡ General |
I gamle kirkebøger støder man undertiden på interessante præste-kommentarer til kirkelige begivenheder. Således noterer velærværdige hr. Jacob i Fjelsø sogns kirkebog: "Andreas Olesen, en somvandrende, henhørende til natmandsfolket, døde den 4. maj 1837 i Fjelsø af slag i hovedet, som var ham tilføjet dagen i forvejen af andre hans lige i Klotrup. han blev begravet 10. maj samme år". Andreas Olesen alias Sold-Andreas var af nogenlunde samme habitus (som Anders Nørager). Han var 36 år gammel, stærk af bygning og høj af vækst, hidsig af gemyt og tilbøjelig til slagsmål, især når han havde fået brændevin, hvortil han var stærkt hengiven, og hans hidsighed var størst, år han havde fået et par dramme. Om den blodige batalje berettes af den stedlige befolkning, at der drabsdagen om formiddagen samledes et rakkerselskab i rakkergraven ved Klotrup by, og at der straks blev spektakel, og slagsmål mellem rakkerne, under hvilket man iagttog, at en af dem blev fravristet sin stok, en knortekæp, som var forsynet med en lang dupsko af et bøsseløb, hvorefter han blev bearbejdet så længe med den, til han faldt. Da voldsmændene var gået bort, stod han, som var en stor og kraftig karl, op og til støttet af sin kvinde ind til Fjelsø by. Ved det sidste forhør den 3. augugst fremkom der intet nyt vedrørende drabet. Dommen over de 3 drabsmænd kendes ikke. Men bedriften er sandsynligvis blevet belønnet med nogle års tugthus. Om Andreas´ 2. Kone:
Anton Gaardboe "Himmerlands Rakkere - dagligliv og livsvilkår" Side 61: Nørager Rakkere Sønnen Hans Andersen, som vi kender fra drabet i Klotrup, blev sammen med sin kæreste Kirstine Jørgensdatter anholdt i Hornum Fleskum herred i 1842. Han oplyser i forhøret, at hans fader Anders Nørager "nu er i Nørager fattighus" hvor han også døde. Han er døbt og konfirmeret, og det sidste sket i Viborg Tugthus. Han var glarmester af profession, men havde ingen bevilling dertil. Både han og kæresten havde været løsgængere og fik for deres forseelse hver et års ophold i Viborg.
Evald Tang Kristensen - Gamle folks fortællinger om Det jyske almueliv - 2 -649: Sold-Andreas blev slået ihjel på Klotrup mark af Anders Nøragers søn Hans. Hans kone hed Sidsel Marie, og hun holdt godt nok med manden og hjalp til, så længe han kunde bjærge sig, men så fik han et slag i hovedet og faldt lige om og var død. De lagde ham ind i en lade i Klotrup og rømmede så derfra om natten. Hans blev overbevist om morden, og fik hans straf, og da han var færdig med det, blev han gift med Sidsel Marie. (Kristen Skrædder) 1991.xx.xx. Omtale
Uddrag af Anton Gaardboe: "Himmerlands Rakkere - fra vugge til grav" Side 55-59 Nyrevideret udgave ved Jens Bråten Jens Bråtens forlag, Lille Tingvej 7, 9600 Aars
2. Drabet paa "Sold Andreas".
Det andet drab fandt sted i Klotrup, Fjelsø sogn, d. 2. eller 3. maj 1837. Denne gang var det et af de ikke usædvanlige brændevinsslagsmål, som fandt sted blandt et selskab af himmerlandske rakkere, og hvorved den næsten i hele Himmerland velkendte rakker "Sold Andreas" eller Andreas Olesen blev slået til døde af nogle af sine kammerater. Det er således tydeligt, at disse omtalte 2 drab (det første af disse er drabet på Kristen Hansen Nørager, IRN 345, se der) foregik under helt forskellige forhold. Det er begge gange rakkere, der må "bide i græsset". I Fjelsø kirkebog omtales drabet på følgende måde: "Andreas Olesen, en omvandrende, henhørende til natmandsfolkene, døde 4. maj 1837 i Fjelsø af slag i hovedet, som var ham tilføjet af (andre) hans Pige i Klotrup. Han blev begravet 10. maj samme år."
Det kunne se ud, som om præsten havde fået den opfattelse, at "den dræbtes pige" - d. v. s. kæreste - havde været deltager i drabet. Formentlig er han blevet henledt på den tanke af befolkningen i Fjelsø og Klotrup, som antog, at drabsmændene havde fået lyst til kæresten, der skulle være en meget smuk kvinde, og at hun også gengældte deres tilnærmelser. Unægtelig bestyrkes man noget i denne antagelse af den omstændighed, at hun om natten forlod sin lemlæstede og døende kæreste, der efter overfaldet lå i en lade i Fjelsø og først udåndede næste dags formiddag, og at hun derefter sluttede sig til drabsmændenes følge.
Der berettes af den stedlige befolkning, at der på drabsdagen om formiddagen forsamledes et rakkerselskb ved "rakkergraven" i Klotrup by, og at der straks blev spektakel og slagsmål mellem rakkerne, under hvilket man iagttog, at en af dem blev fravristet sin stok - en knortekæp, som var forsynet med en lang dupsko af et bøsseløb, hvorefter han blev slået så længe med denne, til han faldt. Da voldsmændene var gået, rejste denne kraftkarl sig dog op og gik støttet af sin kvinde ind til Fjelsø by.
Forøvrigt vil jeg ligesom ved den foregående drabssag også skildre denne sag gennem de optagne forhør. Det ser ud til, at voldsmændene straks efter overfaldet har forladt Rinds Gislum herreders jurisdiktion og tyet til Hornum herred, hvor de vist nok blev anholdt og undergivet det første forhør i denne sag.
Forhørene findes beskrevet i Rinds Gislum herreders politiprotokol for 1837.
Den 10. maj optoges forhør i Fjelsø by, hvor en gårdmand fortæller, at "Sold Andreas" og hans Fruentimmer var kommet en aften for at få husly. Den sårede fik et leje i noget lyng ude i laden, hvor han døde næste dags formiddag kl. 10. Sognefogden forklarede, at liget, som henstod i våbenhuset i kirken, var "Sold Andreas", som i mishandlet stand havde vist sig for ham ude på marken.
Den 20. maj optoges et forhør i Hobro. Et vidne forklarer, at den 2. maj kom "Sold Andreas", Kr. Eliasen og to kvinder til Klotrup. Straks efter kom Anders Nørager, dennes søn, en person af Kobbersmedfolkene og Anders Nøragers kvinde løbende efter dem op ad Klotrup gade, og så blev der spektakel oppe i byen.
Et andet vidne fortæller, at hun så nogle rakkere prygle løs på en anden med deres stokke. Han kom op, men blev kastet omkuld igen. Til sidst hjalp hans kvinde ham op idet hun sagde "Kom nu med mig, Andreas!". Dette udsagn kom, da han ikke kunne mere, og voldsmændene var gået til Fjelsø.
Et tredje vidne siger, at kvinden inde i laden havde bundet nogle klude om hans hoved og var derefter gået bort om natten.
Forhør 17. juli. Kr. Eliasen og hans kvinde var gået bort fra slagsmålet, før dette var slut. Anders Nørager var kommet efter dem og havde taget den ene af de to stokke, som Eliasen havde under armen og havde brækket den i tre stykker.
Anders Nørager forklarer, at "Sold-Andreas" havde skyldt ham en râigsdaler i et årstid, og den havde han afkrævet ham. Han påstår, at Andreas først slog ham i hovedet, så at han blev fortumlet.
Anders Nøragers søn, Hans Andersen, nægter at have slået "Sold Andreas". Natten før slagsmålet havde han, hans fader, moder og søster boet i Klostrup. Videre forklarer han, at Andreas natten før drabet havde været hos "Kobbersmed Hans" og dennes kæreste - en søster til vidnet - og ville have slået dem "og taget glarkisten fra dem". Han havde også skældt vidnets fader ud og truet ham og vidnet med klø. "De blev derpå efter at have drukket noget brændevin enige om at ville sætte efter A. Olsen til Klotrup, men de aftalte ikke noget om, at de ville prygle ham. Han var ikke mere beruset, end han nok kunne både sanse og samle. "Kobbersmed Hans" opmuntrede til at sætte efter A. Olesen. Da de traf ham i Klotrup, spurgte A. Nørager ham, hvorfor han havde truet ham, "og om det var tak, fordi han for mange år siden havde lånt ham 1 rigsdaler", hvorpå A. Olesen slog faderen, så han fladt til jorden. Hans Andersen greb derpå A. Olesen i brystet, men denne stak ham i den venstre tiâommelfinger med en kniv. Han nægter at have slået ham.
Anders Nørager forklarer derefter ligesom sønnen.
Mette Marie Johannesdatter, "Sold Andreas'" kæreste, forklarer, at hun og A. Olesen, Kr. Eliasen og dennes kæreste havde natten før slagsmålet ligget i Ettrup, Fjelsø sogn. "Kobbersmed Hans" havde ophidset A. Nørager til at sætte efter hendes kæreste. Efter slagsmålet traf hun A. Nørager og søn, og de fik hende til at følge dem, indtil de alle blev anholdt, men "hun benægter i den tid, hun har gået med dem, at være bleven kæreste med nogen af dem. Hun fastholder sin i Nibe afgivne forklaring, at Hans Andersen "med armstyrke" to gange slog A. Olesen til jorden. Hvem af de tre personer, der slog ham mest, og om de alle slog ham i hovedet, ved hun ikke. Hun gentager, at de alle tre slog ham i hovedet, og af disse slag fik han de sår i hovedet, hvoraf han døde. "Kobbersmed Hans" skulle have givet ham de fleste slag. Dagen før havde A. Olesen været i slagsmål i nærheden af Skals og fået et hul i hovedet. Hun så ikke, at han brugte kniven i Klotrup, men da slagsmålet var forbi, og hun gik hen til ham for at vaske ham ren, sagde han, at man manglede sin hat, sin kniv og sin kæp. Hatten fandt hun, men ikke de andre genstande.
"Andreas Olesen var omtrent 36 år gammel, stærk af bygning og temmelig høj af vækst.. Han var heftig af gemyt og tilbøjelig til slagsmål, især når han havde faaet brændevin, hvortil han var stærkt hengivet, og hans hidsighed var størst, når han blot havde nydt et par dramme"
Kr. Eliasen var gået bort da slagsmålet begyndte.
Forhør den 24. juli. "Jens Kobbersmed"'s efterlyste søn Hans sidder i Nibe arrest tilligemed sin kæreste Maren Andersdatter samt Kr. Eliasen og dennes kæreste Hansine Jakobine Hansdatter.
Et vidne forklarer, at efter slagsmålet, da hele selskabet var rejst bort, gik hun op på valpaldsen i Klotrup gade og fandt den overstænket med blod.
Forhør 1. august: Anders Nøragers kæreste Ane Justdatter fortæller noget om den rigsdaler, som A. Olesen skyldte A. Nørager. Hun påstår, at A. Olesen først slog hendes kæreste, da denne krævede pengene, så blodet flød ned af ham. Hun løb så efter sit yngste Barn og så således ikke mere.
Hans Rasmussen eller "Kobbersmed Hans" forklarede, at natten før slagsmålet lå han og kæresten Maren Andersdatter i Fjelsø tilligemed hendes søster. En tid før havde han truffet A. Olesen mellem Skals og Låstrup, hvor han gik og fiskede. Den sidste havde da skældt A. Nørager og sønnen ud og havde givet vidnet et slag i hovedet, så at han faldt til jorden. Endvidere havde han prøvet at tage hans kiste fra ham. A. Nørager og dennes søn satte efter A. Olesen til Klotrup for at spørge ham, hvorfor han havde truet dem. A. Olesen slog først til A. Nørager. Vidnet løj frækt og sagde, at han stod i en kort afstand fra de kæmpende og slog ikke.. Han tog ikke del i slagsmålet og benægter også, at Hans Andersen gjorde dette.
Kr. Eliasen forklarer, at han gik sammen med A. Olesen til Klotrup. Han stod og talte med "Kobbersmed Hans" et stykke borte, da A. Nørager og søn hævede stokkene og slog løs på A. Olesen, som blødte efter slagene. Derpå gik han bort og så ikke mere. Hans kæreste afgav samme forklaring.
I forhøret d. 3. August fremkommer ikke noget, der vedrører drabet.
Dommen mod de tre drabsmænd Anders Kristian Nørager, dennes søn Hans Andersen og "Kobbersmed Hans" eller hans Rasmussen blev afsagt den 9. november 1837, men findes ikke i provinsarkivet.
Fra en dom over Hans Andersen fra 1842 ses det dog, at han efter højesteretsdom af 1838 havde fået to år i Viborg for løsgængeri og "voldeligt overfald". Man lægger mærke til, at Nørager rakkere optræder på scenen også ved denne lejlighed.
Iøvrigt viser denne beretning, at natmandsfolkene ofte havde hidsige slagsmål, i hvilket en eller flere af kammeraterne måtte bøde med livet.
- - - o o o - - -
Kommentar: De ovenfor omtale personer af rakkerslægt og deres indbyrdes relationer er følgende: IRN 1310 = Andreas Olesen = Sold Andreas IRN 0798 = Mette Marie Johansdatter eller Johannesdatter = Andreas Olesens kæreste IRN 1447 = Christen Eliasen IRN 1655 = Hansine Jakobine Hansddatter = Christen Eliasens kæreste IRN 1462 = Anders Christian Hansen = Anders Nørager IRN 1461 = Ane Justdatter = Anders Nøragers kæreste IRN 1762 = Hans Andersen, søn af Anders Nørager og Ane Justdatter IRN 1349 = Maren Andersdatter, datter af Anders Nørager og Ane Justdatter IRN 1200 = Hans Rasmussen = "Kobbersmed Hans" eller "Lod Hans", Maren Andersdatters kæreste. Desuden nævnes, dog uden angivelse af navnet, en søster til Maren Andersdatter. Fra Hans Andersens slægtsbog: 1991 (Alder 173-175) Kirsten Marie Jørgensdatter - [Vis familie (F000546)] Anton Gaardboe: Himmerlands Rakkere - dagligliv og livsvilkår
Datakvalitet (0-3): 0 Kilde: "Himmerlands Rakkere - Dagligliv og livsvilkår" Dokument reference: side 55-59
Note: 1992 Omtale
Uddrag af Anton Gaardboe: "Himmerlands Rakkere - dagligliv og livsvilkår" Side 59-61 Nyrevideret udgave ved Jens Bråten Jens Bråtens Forlag, Lille Tingvej 7, 9600 Aars
Nørager Rakkere
Rakkerhuset i Nørager, som ingen nulevende kan mindes, har ligget ved vestsiden af Byen på matrikel nr. 18, og "Rakkertoften" lå umiddelbart ved huset. Da de første Rakkere slog lejr her, havde byen ingen rakkerkule, men da ådslerne fra rakkertoften med vestenvinden sendte en generende stank ind i byen, klagede beboerne til herremanden på Nøragergård, og denne sørgede så for, at der blev gravet en grav ca. 500 alen nordvest for huset og toften. Pladsen, hvor rakkerkulen har ligget, var fuld af ben, og stedet har også langt op i tiden bevaret navnet "Kulen".
De første rakkere, som befolkningen kan mindes i Rakkerhuset var "Rakker Hans" og "Rakker Karen". I sine unge dage hævede hunsig noget over sine stammesøstre. Hun gik i ærmekåbe og med spanskrørsstok med sølvknap på, og når hun havde været ude at praktisere i nabosognene som dyrlæge eller flåerske, lod hun sig hente og køre hjem som en anden embedsmand.
Sognets ældste kirkebøger meddeler ikke, så vidt det har kunnet ses, noget om denne bys rakkere. Selv om kirkebogen fra 1741 til 1794 mangler, er det dog sandsynligt, at parret har haft tilholdssted her i sidste halvdel af det anttende århundrede og allerede i 1803 nævnes Karen som fadder ved sin søns barnedåb i Durup kirke. Fadderne ved denne lejlighed var "Karen Natmand i Nørager og hendes datter fra Mariager, "Johanes Rørmager" fra Hørbye, Anders Christian og "Mads Natmand", begge fra Nørager. I 1806 var "Karen Natmand" atter fadder ved sin anden søns Barnedåb. De øvrige Faddere var "Christen Hansens Kone fra Røjdrup", Christen Hansen, "Rørmanden" og hans Kone. Da "Rakker Hans" ikke nævnes ved disse lejligheder, var han antagelig allerede da død. Af deres Børn nævnes foruden datteren i Mariager kun Anders Kristian Hansen (Nørager), eller "den slemme Anders Nørager", som han kaldes i Vesthimmerland, og Kristen Hansen.
Det var sikkert ikke uforskyldt, at Anders kaldet "den slemme", for vi har tidligere stiftet bekendtskab med han under flere slagsmål og sidste gang ved drabet på "Sold Andreas" i Klotrup. Under jagten i 1835 indfangedes han i Skivum, og i det ved denne lejlighed afholdte forhør over ham forklarer han, at han er 63 år gammel og født i Nørager By af forældrene Hans Kristiansen og Karen, samt døbt i Durup kirke, Han var hjemme til han blev konfirmeret, og derefter tjente han hos Pastor Skou i Kongens Thisted og flere andre steder.. Han var soldat først i otte år ved første jyske infanteriregiment og derefter i andre otte år ved andet jyske infanteriregiment. Derefter drev han om i Landet som Glarmester. Han mente at han blev ægteviet i Durup kirke året efter at han var konfirmeret til Ane Marie Jørgensdatter, hvem han skilte sig af med, fordi han mente, at hun havde været ham utro. Derefter traf han en pige fra Haubro sogn, Ane Justdatter, som tjente hos Præsten i Kongens Thisted, og hende levede han sammen med i naturligt ægteskab i mange år.
I forhøret 1835 oplyses, at han ikke tidligere har været straffet. Hans signalement angives således: "Brune øjne, sort skæg, stærke sorte bakkenbarter og temmelig høj af vækst".
I forhøret 1837 i anledning af drabet i Klottrup udtales det, at han har været sttraffet flere gange. Ane Justdatter, som også afgiver forklaring i begge forhørene, var i 1835 41 år gammel, havde rødt hår og var flere gange straffet. Hun boede på sine gamle dage i Simested, hvor hun var forsørgelsesberettiget.
Anders Nørager havde en søn, Anders, med sin kone Ane M. Jørgensdatter. Med Ane Justdatter havde han sønnerne Just og Hans samt døtrene Maren, født i Sevel sogn på Salling, Karen og Abelone. Af forhørene i anledning af drabet i Klotrup får vi at vide, at Maren var kæreste med "Kobbersmed Hans" - den senere "Lod Hans". Hun fødte et barn i tugthuset. I 1839 anholdtes hun sammen med flere andre Rakkere i Slet herred og idømtes 60 dages fængsel på sædvanlig fangekost for betleri.
Sønnen Hans Andersen, som vi kender fra drabet i Klostrup, blev sammen med sin kæreste Kirstine Jørgensdatter anholdt i Hornum-Fleskum herred i 1842. Han oplyser i forhøret, at hans fader Anders Nørager "nu er i Nørager fattighus", hvor han også døde. Han er døbt og konfirmeret, hvoraf det sidste skete i Viborg tugthus. Han var Glarmester af Profession, men havde ingen bevilling dertil. Både han og kæresten havde været løsgængere og fik for deres forseelse hver et års ophold i Viborg.
Kirstine Jørgensdatter, der var datter af glarmester Jørgen Pedersen og Ingeborg Jensdatter, var født i Aulum by og sogn og var 26 år gammel. Hun havde to børn med "Nissen" eller Niels Peter rasmussen (af Kobbersmedfolkene og et med Johannes Eliasen. Hun havde aldrig tjent, men vandret rundt fra hun var 12 år gammel.
Den anden af "Rakker Hans's" sønner, Kristen, var jo ham, som blev dræbt i 1830 pa Alstrup hede. Hans Kone hed Eva Hansdatter og var måske datter at natmanden i Viborg. Hun afpressede befolkningen betydelige almisser ved at true med sin mands hævn, hvis man ikke opfyldte hendes ønsker. Hun døde 10. marts 1844 og betegnes som "almisselem af Nørager hedehus" Kirkebogen viser, at dette par havde børnene Karen Marie, Sidsel, Abelone og Niels. Befolkningen har berettet, at de endvidere havde sønnerne Hans og Anders, men om dette passer, vides ikke.
Nogen af Anders Nøragers og Kristen Hansens børn blev gift med folk af almuen, og der levede endnu flere slægtninge af dem i forskellige egne i Himmerland, som dog nu ikke længere bærer stammens gamle vanærende kendingsnavn. Sold-Andreas blev slaaet ihjel paa Klostrup Mark af Anders Nøragers Søn, Hans. Hans Kone hed Sidsel Marie og holdt godt nok med Manden og hjalp ham, saa længe han kunde bjerge sig. Men saa gav Hans ham et Slag i Hovedet, og han faldt da lige om og var død. De lagde ham lige ind i en Lade i Klostrup og rømmede saa derfra, men Hans blev ligegodt overbevist om Mordet og fik sin Straf. Da han var færdig dermed og kom ud igjen, giftede Sidsel Marie sig med ham, et Træk, der tyder paa, at netop hun havde været Tvistens Æble Dokumenter fra sagen om drabet i Klotrup på "Sold Andreas". Afskrivt
af Dommen i Sagen de for Drab, Løsjgængeri og Betleri, under Rinds Herreds Jurisdiction tiltalte Anders Christian Hansen, Nørager, Hans Andersen og Hans Rasmussen af Høiesteretsdommen, afsagt 10 Mai 1838 Hans Rasmussen bør hensættes til Forbedringshuusarbeide i Viborg Tugt og Forbedringshuus i otte Maaneder. - I Henseende til den Anders Christian Hansen Nørager og Hans Andersen idømte Straf samt Acternes (Omkostninger, bør Lands Overrettens Dom ved Magt at stande.- I Salarium til Justitsraad Blechingberg for Høiesteret betale de Tiltalte Een for Alle og Alle for Een 20 Rbd Sølv.
L R S Bornemann
Af Overrets Domsconclutionen afsagt 5 Martz 1838 Thi kjendes for Ret. Arrestanterne Anders Christian Hansen Nørager og Hans Andersen, bør hensættes til Forbedringshuusarbeide i Viborg Tugt og Forbedringshuus, hver i to Aar Arrestanten Hans Rasmussen bør hensættes til Forbedringshuusarbeide i samme Straffeanstalt i eet Aar, men iøvrigt for Actors videre Tiltale i denne Sag fri at være. - I Henseende til Actionens Omkostninger, hvorunder Actor for Overretten Krigsraad Procurator Deigaard tillægges i Sallarium 10 Rbd Sølv, bør Herredstingsdommen ved Magt at stande. - At efterkommes under Adfærd efter Loven. -
Til Bekræftelse under Rettens Seigl og Institu---(?)
Underskrivt
L.S
Schiønning
af Underrets Domsconclutionen afsagt 9 Novbr 1837 Thi kjendes for Ret. Arrestanterne Anders Hansen Nørager, Hans Andersen og Hans Rasmussen bør hver især hensættes til Forbedringshuusarbeide i Viborg Tugt- og Forbedringshuus i eet Aar, samt in solidum udrede alle af deres Arrest og Action flydende Omkostninger, og derunder i Sallair til Actor Procurator Holm 5 Rbd og til Defensor Landsoverrets Procurator Bastrup 4 Rbd begge Dele Sølv, samt til den Sidste Diætpenge efter Amtets nærmere Bestemmelse. At efterkommes under Adfærd efter Loven.- Til Bekræftelse under min Haand.
Jansen.
Afskrivtens Rigtighed bekræftes
Efterskrift til retssagen.
Ved Høiesteretsdom af 10 Mai d. A. er Arrestanten Anders Christian Hansen Nørager og Hans Andersen for Drab, Løsgængeri og Betleri og Hans Rasmussen for Løsgjængeri og Betleri, Under Rinds Herred Jurisdiction hendømte til Forbedringhuusarbejde. Viborg Tugt og Forbedringshuus de tvende Førstnævnte hver i 2 Aar og den Sidstnævnte i 8 Måneder. Idet jeg til Fuldbyrdelse af denne Dom lader Arrestanterne herved aflevere i Straffeanstalten, lader jeg tillige følge bekræftet Afskrivt af Domsconclutionerne, ligesom jeg ogsaa ifølge Canc. Cirk. af 30 Septb. 1820 skulle meddele følgende Oplysninger betræffende de Domfældtes vita ante acta. 1. Hans Christian Hansen Nørager betræffende. Han er 65 Aar gl. født i Nørager Durup Sogn, Gislum Herred Aalborg Amt, af fader Hans Nørager og Moder Karen, der hørte til de saakaldte Natmandfolk - Han er i sit 18 Aar konfirmeret i Durup Kirke og bekjender sig til den Lutherske Religion, har været gift, men er i Aaret 1815 skildt fra sin Kone der endnu lever og er Fattiglem i Durup, og med hende har han 4 Børn, der ernære sig selv. – Nogle Aar før sin Confirmation og indtil Aaret 1815 har han deels tjent ved Bønder, deels været i militair Tjeneste, men fra sidstnævnte Aar har han løbet omkring i Landet i Forening med en Qvinde navnlig Ane Justdatter, der fortiden hensidder i Viborg Tugt- og Forbedringshuus, og med hende har han avlet 4 Børn, hvoraf de 3 forsørges af Fattigvæsenet og en er hendømt til Forbedringshuusarbeide – Han er forsørgelsesberettiget i sit Fødesogn, Durup, - Han er tilforn straffet for Løsgjængeri og Betleri efter Aars og Sleth Herreders Politiretsdom af 18 Martz 1835 med 60 Dages Fængsel paa sædvanlig Fangekost. 2. Hans Andersen betræffende. Han er 21 à 22 Aar gl. født i Toustrup, Vinding Sogn ved Holstedbroe, Ringkjøbing Amt af Fader den forannævnte Anders Hansen Nørager og Moder Ane Justdatter, og hører saaledes til de saakaldte Natmændsfolk. Han er forsørgelsesberettiget i sit Fødesogn Winding. – Han er ikke confirmeret og har intet lært af Religion. – Han har bestandig vandret omkring i Landet med sine Forældre og intet har han lært – Han har ingen Børn. ---- Han er tilforn straffet for Løsgjængeri og Betlerie efter Aars og Sleth Herreders Politiretsdom af 18 Martz 1835 med Fængsel paa Vand og Brød i 2 Gange 5 Dage. 3. Hans Rasmussen betræffende Han er 20 à 21 Aar gl. født i Strandbye Sogn, Gislum Herred, Aalborg Amt af Forældre der henhøre til de saakaldte Natmændsfolk, og er han forsørgelsesberettiget i samme Sogn. – Han er ikke confirmeret og har ingen Religion lært. -- Han har bestandig vandret omkring i Landet, og i de sidste1½ Aar før han blev arresteret, i Forening med en Qvinde af Natmændsfolkene, med hvem han har 1 Barn, der saavelsom Moderen forsørges af Fattigvæsenet. – Han har intet lært hvormed han kan ernære sig. Han er tilforn straffet for Løsgjængeri og Betlerie, først ved Salling Herreders Politiretsdom af 10 April 1835 med 40 Dages Fængsel paa simpel Fangekost og ved Aars og Sleth Herreders Politiretsdom af 21 Juli 1836 med Fængsel paa Vand og Brød i 4 Gange 5 Dage. - For Arrestanternes Aflevering forventer jeg mig Tilstaaelse meddeelt. –
Holme, den 5 Juni 1838
(underskrift)
Velbaarne
Hrr. Major Ridder v. Undall
Inspecteur med Viborg Tugt og Forbedringshuus
Retssag mod Kirstine Jørgensdatter.
Afskrivt
den inden Hornum-Fleskum Herreders Politiret i Sagen mod Arrestantinde Kirstine Jørgensdatter m Fl. den 9de Juni 1842 afsagte. Dom Arrestanten Hans Andersen af Nibe Arrest, der er over criminel Lavalder og findes forhen at være ifølge Høiesteretsdom af 10 Mai 1838 Straffet for 2den Gang begaaet Løsgængerie og tillige voldeligt Overfald med Forbedringhuusabeide i Wiborg Tugt- og Forbedringshuus i 2 Aar maa ved sin egen Tilstaaelse og øvrige under Sagen fremkomne Oplysninger ansees overbeviist om atter at have gjort sig Skyldig i Løsgængerie, idet han,endskjøndt han er arbeidsfør, har, uden at søge eller have havt fast Tjeneste, siden han i Juni Maaned 1840 var udladt af formeldte Straffeanstalt og hjemsendt til Winding Sogn, hvor han kun opholdt sig nogle faa Dage, vanket omkring i Landet og ernæret sig ved Glarmesterprofessionen, uden at ham dertil er meddeelt nogen Bevilling, altsaa ved ulovligt Erhverv. Da Arrestanten saaledes har gjort sig skyldig i gjentaget Løsgængerie vil han herfor være ifølge Forordningen 21de August 1829 § 3 at ansee med Straf, som efter Sagens samtlige Omstændigheder findes at kunne bestemmes til Hensættelse til Forbedringshuusarbeide i Wiborg Tugt og Forbedringshuus i 1 Aar. Arrestantinde Kirstine Jørgensdatter af Nibe Arrest, der er over criminel Lavalder og er ved Salling Herreders Politiretsdom af 16 Mai 1835 samt Aars-Sleth Herreders og Løgstøer Birks Politiretsdom af 14 Mai 1839 idømt Straf ifølge førstnævnte Dom, for første Gang begaaet Løsgængerie og Betlerie af 10 Dages Fængsel paa Vand og Brød og ifølge sidstnævnte Dom for 2den Gang begaaet Løsgængerie af Fængsel paa Vand og Brød i 4 Gange 5 Dage, hvilke Straffe hun dog ikke endnu har udstaaet, maa nu ved egen Tilstaaelse og de øvrige under Sagen tilveiebragte Oplysninger ansees tilstrækkelig overbeviist om at have gjort sig skyldig i gjentaget Løsgængerie, ved at have i de sidste 3 Aar omtrent vanket omkring i Landet, uden at have havt eller søgt fast Tjeneste, uagtet hun er og har været arbeide før og ved at have ladet sig forsørge af tvende andre Omløbere og iblandt disse ovennævnte Arrestant Hans Andersen, uden forsaavidt at hun har bidraget til sit Underhold ved at have strikket uldne Klokker og solgt disse. For det gjentagne Løsgængerie, hvor Arrestantinden saaledes er under denne Sag overført at have gjort sig Skyldig, vil hun være i Overeensstemmelse med Forordningen 21 August 1829 §3 at til finde Straf, der efter Omstændighederne formenes at kunne bestemmes til Forbedingshuusarbeide i Wiborg Tugt- og Forbedringshuus i 1 Aar, hvilken Straf hun vil have at udstaae i Forbindelse med de hende tidligere idømte, nemlig respective 10 Dages og 20 Dages Fængsel paa Vand og Brød.- Arrestanten og Arrestantinden ville derfor have enhver for sit Vedkommende at udreede alle af Sagen lovligen flydende Omkostninger. Thi kjendes for Ret. Arrestanten Hans Andersen og Arrestantinden Kirstine Jørgensdatter, begge af Nibe Arrest, bør hver især og navnlig Sidstnævnte efter at have udstaaet de hende tidligere idømte Straffe af respective10 Dages og 20 Dages Fængsel paa Vand og Brød, hensættes til Forbedringshuusarbeide i Wiborg Tugt- og Forbedringshuus i 1 skriver eet Aar og derhos enhver for sit Vedkommende udreede alle af denne Sag lovligen flydende Omkostninger. Under Adfærd efter Loven.
Nibe den 9 Juni 1842 Lynge
Afskrivtens Rigtighed bekræfter
Lynge
Retssag mod Hans andersen.
Afskrivt af Conclusionen til Dommen i Politiesagen ved Hornum-Fleskum Herreders Politieret: Politiemesteren i bemeldte Herreder paa Embedsvegne Contra Arrestant Hans Andersen m. Fl. af Nibe Arrest. Dommen afsagt 9 Juni 1842 Thi Kjendes for Ret! Arrestanten Hans Andersen og Arrestantinden Kirstine Jørgensdatter, begge af Nibe Arrest, bør hver især og navnlig Sidstnævnte, efterat have udstaaet de hende tidligere idømte Straffe af respective 10 Dages og 20 Dages Fængsel paa Vand og Brød, hensættes til Forbedringshuusarbeide i Wiborg Tugt og Forbedringshuus i 1 skriver eet Aar og derhos, enhver for sit Vedkommende udrede alle af denne Sag lovligen flydende Omkostninger. - Under Adfærd efter Loven.
Nibe den 9 Juni 1842
Lynge
Afskrivtens Rigtighed bekræftes
Lynge
Resolution af ovenstående retsag.
Afskrivt af Aalborg Amts Overpolitierets Resolution af 22 Juni 1842 i Sagen Nr 11/1842, det Offentlige mod Arrestanten Hans Andersen. Resolution Arrestanten Hans Andersen, som er over criminel Lavalder, og som er Straffet, ifølge Aars-Sleth Herreders Politieretsdom af 21 Marts 1835 for første Gang forøvet Betlerie og Løsgængerie, med Fængsel paa Vand og Brød i 2 Gange 5 Dage, og ifølge Høiesteretsdom af 10 Mai 1838 for 2den Gang begaaet Løsgængerie, samt for voldsom Adfærd i Slagsmaal, der har havt Drab til Følge, med Forbedringshuusarbeide i 2 Aar, er under nærværende Sag tilstrækkelig overbeviist om at have, siden han i Juni 1840 løslodes af Straffeanstalten, og efter et kort Ophold paa Forsørgelsesstedet, vandret om indtil sin Anholdelse under nærværende Sag og søgt Erhverv med Glarmesterprofessionen, uden til dennes Udøvelse at have søgt eller erhvervet Bevilling, og ligeledes uden at have søgt eller forskaffet sig fast Tjeneste skjøndt han er arbeidsfør. Det maa derfor billiges at han ved Politierettens Dom er anseet med Straf efter Forord 21 August 1829 §3 som for 3die Gang begaaet Løsgængerie, og da derfor den valgte Straffegrad af eet Aars Forbedringshuusarbeide i Wiborg Tugt og Forbedringshuus efter Omstændighederne findes passende, og Arrestanten ligeledes vil have at udrede Sagens Omkostninger, saaledes som i bemeldte Dom fastsat, vil sidstnævnte, savidt den er paaanket, nemlig for denne Tiltaltes Vedkommende, være at stadfæste. Sagen Behandling i 1ste Instans har været forsvarlig.- Thi resolveres! Politierettens Dom bør, saavidt paaanket er, ved Magt at stande. At efterkommes under Adfærd efter Loven.- Bluhme
Afskrivtens Rigtighed bekræfter
Lynge
http://www.bentjac-slaegt.dk/sager/domme.htm ?ANDERS CHRISTIAN HANSEN NØRAGER Anton Gaardboe Himmerlands rakkere - fra vugge til grav- side 55-59 Det andet drab fandt sted i Klostrup, Fjeldsø sogn, d. 2. eller 3. maj 1837. Denne gang var det et af de ikke usædvanlige brændevisslagsmål, som fandt sted blandt et selskab af himmerlandske rakkere, og hvorved den næsten i hele Himmerland velkendte rakker "Sold Andreas" eller Andreas Olesen blev slået til døde af nogle af sine kammerater. Det er således tydeligt, at disse omtalte to drab, foregik under helt forskellige forhold. Det er begge gange rakkere, der må "bide i græsset". I Fjelsø sogns kirkebog omtales drabet på følgende måde: "Andreas Olesen, en omvandrende, henhørende til natmandsfolkene, døde 4. maj 1837 i Fjelsø af slag i hovedet, som var ham tilføjet dagen i forvejen af (andreJ) hans pige i Klotrup. Han blev begravet 10. maj samme år". DEt kunne se ud, som om præsten havde fået den opfattelse, at den dræbtes "pige" - d.v.s. kæreste - havde været deltager i drabet. Formentlig er han blevet henledt på den tanke af befolkningen i Fjelsø og Klotrup, som antog, at drabsmændene havde fået lyst til kæresten, der skulle være en meget smuk kvinde, og at hun også gengældte deres tilnærmelser. Unægtelig bestyrkes man også noget i denne aftagelse af den omstændighed, at hun om natten forlod sin lemlæstede og døende kæreste, der efter overfaldet lå i en lade i Fjelsø og først udåndede næste dags formiddag, og at hun derefter sluttede sig til drabsmændenes følge. Der berettes af den stedlig befolkning, at der på drabsdagen om formiddagen forsamledes et rakkerselskab i "rakkergraven" ved Klotrup by, og at der straks blev spektakel og slagsmål mellem rekkerne, under hvilket man iagttog, at en af dem fravristet sin stok - en knortekæp, som var forsynet med en lang dupslo af et bøsseløb, - hvorefter han blev slået så længe med denne til han faldt. Da voldsmændene var gået bort, rejste denne kraftige karl sig dog og gik støttet af sin kvinde ind til Fjelsø by. Forøvrigt vil jeg ligesom ved den foregående drabssag også skildre denne sag gennem de optagne forhør. Det ser ud til, at voldsmændene straks efter overfaldet har forladt Rinds Gislums herreders jurisdiktion og tyet til Hornum herred, hvor de vistnok blev anholdt og undergivet det første forhør i denne sag. Forhørene findes beskrevet i Rinds Gislum herreders politiprotokol for 1837. D, 10. maj optoges forhør i Fjelsø by, hvor en gårdmand forklarer, at "Sold Andreas" og hans fruentimmer var kommet en aften for at få husly. Den sårede fik et leje i noget lyng ude i laden, hvor han døde næste dags formiddag kl. 10. Sognefogden forklarede, at liget, som henstod i våbenhuset i kirken, var "Sold Andreas", som i mishandlet stand havde vist sig for ham ude på marken. D. 20. maj optoges forhør i Hobro. Et vidne forklarer, at d. 2. maj kom "Sold Adreas", Kr. Eliassen og to kvinder til Klotrup. Straks efter kom Anders Nørager, dennes søn, en person af kobbersmedfolkene samt A. Nørager's kvinde, løbende efter dem op ad Klotrup gade, og så blev der spektakel oppe i byen. Et andet vidne fortæller, at hun så nogle rakkere prygle løs på en anden med deres stokke. Han kom op, men blev kastet omkuld igen. Til sidst hjalp hans kvinde ham op, idet hun sagde: "Kom nu med mig, Andreas". Dette udsagn kom, da han ikke kunne mere, og voldsmændene var gået til Fjelsø. Et tredje vidne siger, at kvinden inde i laden havde bundet nogle klude om hans hoved og var derefter gået bort om natten. Forhør 17. juli: Kr. Eliasen og hans kvinde var gået bort fra slagsmålet, før dette var slut. Anders Nørager var kommet efter dem og havde taget den ene af de to stokke, som Eliassen havde under armen og havde brækket den i tre stykker. Anders Nørager forklarer, at "Sold Andreas" havde skyldt ham en rigsdaler i et årstid, og den havde han afkrævet ham. Han påstår, at Andreas først slog ham i hovedet, så at han blev fortumlet. Anders Nøragers søn, Hans Andersen, nægter at have slået "Sold Andreas". Natten før slagsmålet havde han, hans fader, moder og søster boet i Klotrup. Videre forklarer han, at Andreas natten før drabet havde været hos "Kobbersmed Hans" og dennes kæreste - en søster til vidnet, - og viller have slået dem "og taget glarkisten fra dem". Han havde også skældt vidnets fader ud og truet og vidnet med klø. "De blev derpå efter at have nydt noget brændevin eneige om, at ville sætte efter A. Olesen til Klotrup", men de aftalte ikke noget om, at de ville prygle ham. Han var ikke mere beruset, end at han nok kunne både sanse og samle. "Kobbersmed Hans" opmuntrede til at sætte efter A. Olesen. Da de traf ham i Klotrup, spurgte A. Nørager ham, hvorfor han truede ham, "og om det var tak, fordi han for mange år siden havde lånt ham 1 rigsdaler", hvorpå A. Olesen slog faderen, så han faldt til jorden. Hans Andersen greb derpå A. Olesen i brystet, men denne stak ham i den venstre tommelfinger med en kniv. Han nægter at have slået ham. Anders Nørager forklarer derefter ligesom sønnen. Mette Marie Johannesdatter, "Sold Andreas'" kæreste, forklarer, at hun og A. Olesen, Kr. Eliasen og dennes kæreste, havde natten før slagsmålet ligget i Ettrup, Fjeldsø sogn. "KobbermedHans" havde ophidset A. Nørager til at sætte efter hendes kæreste. Efter slagsmålet traf hun A. Nørager og søn og de fik hende til at følge dem, indtil de alle blev anholdt, men "hun benægter i den tid, hun har gået med dem, at være bleven kæreste med nogen af dem". Hun fastholder sin i Nibe afgivne forklaring, at Hans Andersen "med armstyrke" to gange slog A. Olesen til jorden. Hvem af de tre personer, der slog ham mest, og om de alle slog ham i hovedet, ved hun ikke. Hun gentager, at de alle tre slog på ham, og af disse slag fik han de sår i hovedet, hvoraf han døde. "Kobbersmed Hans" skulle have givet ham de fleste slag. Dagen før havde A. Olesen været i slagsmål i nærheden af Skals og fået et hul i hovedet. Hun så ikke, at han brugte kniven i Klotrup, men da slagsmålet var forbi var forbi, og hun gik hentil ham for at vaske ham ren, sagde han, at han manglede sin hat, sin kniv og sin kæp. Hatten fandt hun, men ikke de andre genstande. "Andreas Olesen var omtrent 36 år gammel, stærk af bygning og temmelig høj af vækst. Han var heftig af gemyt og tilbøjelig til slagsmål, især når han havde fået brændevin, hvortil han var stærkt hengivet, og hans hidsighed var størst, når han blot havde nydt et par dramme". Kr. Eliasen var gået bort, da slagsmålet begyndte. Forhør d. 24. juli: "Jens Kobbersmed"'s efterlyste søn, hans, sidder i Nibe attest tillige med sin kæreste, Maren Andersdatter, samt Kr. Eliasen og dennes kæreste, Hansine Jakobine Hansdatter". Et vidne forklarer, at efter slagsmålet, da hele selskabet var rejst bort, gik hun op på valpladsen i Klotrup gade og fandt den overstænket med blod. Forhør 1. august: Anders Nøragers kæreste, Ane Justdatter, fortæller noget om den rigsdaler, som A. Olesen skyldte A. Nørager. Hun påstår, at A. Olesen først slog hendes kæreste, da denne krævede pengene, så blodet flød ned af ham.Hun løb så efter sit yngste barn og så således ikke mere. Hans Rasmussen eller "Kobbersmed Hans" forklarede, at natten før slagsmålet lå han og kæresten Maren Andersdatter i Fjelsø tillige med hendes søster. En tid før havde han truffet A. Olesen mellem Skals og Låatrup, hvor han gik og fiskede. Den sidste havde skældt A. Nørager og sønnen ud og havde givet vidnet et slag i hovedet, så han faldt til jorden. Endvidere havde han prøvet at tage hans kiste fra ham. A. Nørager og dennes søn satte efter A. Olesen til Klotrup for at spørge ham, hvorfor han havde truet dem. A. Olesen slog først til A. Nørager. Vidnet løj frækt og sagde, at han stod i en kort afstand fra de kæmpende og slog ikke. Han tog ikke del i slagsmålet og benægter også, at Hans Andersen gjorde dette. Kr. Eliasen forklarer, at han gik sammen med A. Olesen til Klotrup. Han stod og talte med "Kobbersmed Hans" et stykke borte, da A. Nørager og søn hævede stokken og slog løs på A. Olesen, som blødte efter slagene. Derpå gik han bort og så ikke mere. Hans kæreste afgiver samme forklaring. I forhøret d. 3. august fremkommer ikke noget, der vedrører drabet. Dommen mod de tre drabsmænd Anders Kristian Nørager, dennes søn Hans Andersen og "Kobbersmed Hans" eller Hans Rasmussen blev afsagt d. 9. november 1837, men findes ikke i provinsarkivet. Fra en dom dom over hans Andersen fra 1842 ses det dog, at han efter højeste- rets af 1838 havde fået to år i Viborg for løsgængeri og "voldeligt overfald". Man lægger mærke till, at Nørager rakkere optræder på scenen også ved denne lejlighed. Iøvrigt viser denne beretning, at natmandsfolket ofter havde hidsige slagsmål, i hvilket en eller flere af kammereaterne af og til måtte bøde med livet. |